Organisere musik
Med iTunes kan du organisere sange og andre emner, som du vil have dem, på
såkaldte spillelister. Du kan f.eks. oprette spillelister med sange, som du kan lytte til,
når du træner, eller spillelister med sange, der passer til en bestemt stemning.
Du kan også oprette smarte spillelister, der opdateres automatisk på basis af regler,
som du definerer. Når du føjer sange, der svarer til betingelserne, til iTunes, bliver de
automatisk føjet til den smarte spilleliste.
Du kan slå Genius til i iTunes og oprette spillelister med sange, der passer godt
sammen, på basis af en sang, som du vælger. Genius kan også organisere dit iTunes-
bibliotek automatisk ved at sortere og gruppere sange i samlinger kaldet Genius-miks.
Du kan oprette lige så mange spillelister, som du har lyst til, med sangene i iTunes-
biblioteket. Du kan ikke oprette en spilleliste på iPod shuffle, hvis den ikke er sluttet
til iTunes. Selvom du føjer en sang til en spilleliste eller senere fjerner den, fjernes den
ikke fra iTunes-biblioteket.
16
Kapitel 3
Indstille iPod shuffle
Kapitel 3
Indstille iPod shuffle
17
Når du lytter til spillelister på iPod shuffle, fungerer alle spillelister, som er oprettet i
iTunes, på samme måde. Du kan vælge dem efter navn på iPod shuffle.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du indstiller spillelister i iTunes, hvis du åbner
iTunes og vælger Hjælp > iTunes-hjælp.
Bruge Genius i iTunes
Genius finder sange i dit iTunes-bibliotek, som passer godt sammen, og bruger dem til
at oprette Genius-spillelister og Genius-miks. Genius er en gratis tjeneste, men du skal
have en iTunes Store-konto for at kunne bruge den. Hvis du ikke har en konto, kan du
oprette en, når du slår Genius til.
En Genius-spilleliste er baseret på en sang, som du vælger. iTunes opretter derefter en
Genius-spilleliste med sange, der passer godt sammen med den valgte sang.
Genius-miks er forvalgte samlinger af sange, der passer godt sammen. De oprettes
af iTunes vha. sange i dit iTunes-bibliotek. Hvert Genius-miks giver dig en anderledes
lytteoplevelse, hver gang du afspiller det. iTunes opretter op til 12 Genius-miks på basis
af musikudvalget i dit iTunes-bibliotek.
Du skal slå Genius til i iTunes, før du kan oprette Genius-spillelister og Genius-miks.
Du kan få flere oplysninger, hvis du åbner iTunes og vælger Hjælp > iTunes-hjælp.
Genius-spillelister og Genius-miks oprettet i iTunes kan synkroniseres til iPod shuffle
lige som alle andre iTunes-spillelister. Du kan ikke føje Genius-miks til iPod shuffle
manuelt.